Finmotorik – de små fokuserede bevægelser
Finmotorikken er en lige så stor del af dit barns motoriske kunnen som grovmotorikken. Vil du vide mere om grovmotorik, kan du læse med her. Begge begreber hører under begrebet motorik, som dækker over vores bevægelighed og bevægelser.
Hvad er finmotorik?
Finmotorikken omhandler de små bevægelser. Bevægelser, der kun involverer få muskler, men som handler meget om præcisionen og teknikken i lige netop de muskler. Finmotoriske bevægelser kan være:
- Spise med ske
- Tegne og male
- Flette
- Binde snørrebånd
- Lave perler og perlekæder
- Af- og påklædning
- Bygge med klodser og Lego
- Lægge puslespil
- Klippe og klistre
Har dit barn udfordringer med finmotorikken eller motorikken generelt, kan du i vores gratis e-bog “Sådan styrker du dit barns motorik gennem leg” se hvordan dit barns motorik bedst bliver stimuleret. Her kan du også læse om de tre grundmotoriske sanser og se legeguiden der udfordrer barnets grovmotorik og finmotorik.
Når finmotorikken skal stimuleres
Dit barns finmotorik bliver stimuleret hele tiden; når barnet samler en ting op fra gulvet, åbner en mælk, lyner jakken op og ned, tager strømper på osv.
Dit barn kan altså udvikle sin finmotorik væsentligt ved at gøre hverdagstingene selv. Ved at tage tøj på selv (det kan tage lang tid, men hav tålmodighed – det betaler sig!), hjælpe til med madlavning og borddækning (evt. lave puslespil mens maden simrer?) eller rydde sit eget legetøj op (det er vist mere end bare finmotorikken der skal trænes der 😉 ).
Det handler altså bare om fokus på finmotorikken, så går det hurtigt fremad. Udvikling af finmotorik eller grovmotorik kan virkelig gå som en leg!
Det gode legetøj til finmotorikken
Her har vi samlet en lille bid af det legetøj der er ekstra godt for dit barns finmotorik. Det sætter fokus på konkrete opgaver med bestemte led og muskler. Det styrker teknikken i bevægelserne og udfordrer øje-hånd koordinationen. Kort sagt: alt det dit barns finmotorik skal bruge!
Puslespil
Puslespil er den åbenlyse fantastiske medspiller, når finmotorikken skal stimuleres. Når dit barn lægger puslespil er både øje-hånd koordinationen, kinæstesi sansen (muskel og led sansen), rum- og retningssansen, visualisering og finmotorisk teknik i brug. Og så bare i et puslespil!
Du kan se udvalget af puslepil her, hvor der både er til små nybegyndere og store øvede.
Perler
Perler sætter de samme teknikker i gang som puslespillene, bare med mere fokuserede og præcise bevægelser. Puslespil kan du selvfølgelig også bruge med dit barn, et godt stykke tid før perlerne – men med de store jumboperler (i pastelfarver på billedet) kan du faktisk begynde ret tidligt.
Hvis dit barn er interesseret i perler, men endnu ikke kan holde koncentrationen til det, kan i lave figurer i skåle og putte i ovnen. Det er super nemt og børnene elsker at de faktisk har noget at vise frem. (Husk det skal være en skål der kan tåle varmen og at perlerne skal være helt tætte, for at hænge sammen.) Det giver også et rigtigt flot resultat at putte små perler ned i de store jumbo perler, i ovnen. Alle vores rør perler kan tåle at komme i ovnen. Se alle rør perler her.
Det samme gælder selvfølgelig for de perler barnet kan putte på snor og bruge til halskæder, armbånd eller andre smykker (dog kan de ikke komme i ovnen 😉 ). At lege med perler er altså både godt for finmotorikken og fantastisk sjovt! Du kan se hele vores udvalg af perler her.
Strikkelise
En strikkelise er sjov for de lidt større børn. Den kan blandt andet bruges til at strikke halstørklæder til dukkerne, bælter til bamserne eller hårbånd til sig selv. Ved at strikke (både almindeligt, fingerstrik og med en strikkelise) udfordrer barnet virkeligt sin finmotorik. Det kræver teknik og koncentration, og styrker muskler og led i fingrene.
Lær at ..
Det er heldigvis blevet rigtigt nemt og sjovt at lære! SES har lavet en række hjælpemidler til at styrke dit barns finmotorik og lære fundamentale færdigheder. Det er alle sammen hjælpemidler der fætter fokus på teknikken og samtidig gør det attraktivt for børnene, med flotte motiver og farver og sjove opgaver. Du kan se dem alle her:
Lær at binde snørrebånd og sløjfer
Mangler du mere inspiration?
Så kig forbi kategorien finmotorik her, og se det store udvalg af legetøj der styrker dit barns finmotorik.
[…] få dem afsted igen. Når barnet griber i bolden bruges barnets finmotorik (læs mere om finmotorik her), mens barnet opfordres til at bruge grovmotorikken ved f.eks. at kravle (grovmotorik kan du læse […]
[…] visualiseringen, finmotorikken (hvis du er nysgerrig på hvad finmotorik er, kan du læse mere her), øje-hånd koordinationen, kreativiteten, tålmodigheden og koncentrationen. Hvis dit barn så […]
[…] Vil du vide mere om finmotorikken, kan du læse med her >> […]
[…] Vil du vide mere om motorisk udvikling? Læs om grovmotorikken her eller finmotorikken […]
[…] kan også få god inspiration til at styrke finmotorikken her og grovmotorikken […]