Når baby vågner meget
Har du en urolig puttetrold derhjemme? Der ikke rigtigt vil falde til ro ved sengetid, eller sover uroligt og vågner meget?
Det havde jeg.
Min (nu store) dreng sov utroligt dårligt da han var spæd. Det gik fint med at få ham puttet, men han vågnede hurtigt igen – og mange gange i løbet af natten. Jeg var – for at sige det mildt – liiiidt i krise!
Godt råd til at få baby til at sove bedre
HELDIGVIS havde jeg verdens bedste veninde der reddede mig på målstregen! Hun havde selv brugt en sansebamse med hjertelyd til hendes baby – og det havde bare virket!
Jeg løb ud og købte sådan en og allerede natten efter begyndte det at gå meget bedre. Sansebamsen reagere nemlig på lyd og bevægelser og registrerer på den måde når barnet er vågen – og så tænder den selv for den lyd man nu selv har valgt. Jeg brugte hjertelyden, men den har også lyde som regn, vuggevise og syngende hvaler (lyder mærkeligt, men er faktisk en super fed lyd!) og 4 andre lyde.
Hjertelyden fik så min dreng til at falde til ro. Anden nat kunne man virkelig mærke forskellen, det var blevet en genkendelig og, i forvejen, tryg lyd, så han blev ret hurtigt fortrolig med sin sansebamse.
Sansebamse med hjertelyd
Hjertelyden i sansebamsen (også kendt som hvid støj) er en genkendelig lyd, fra da baby lå inde i din mave. Det er generelt en beroligende lyd for os, men man siger at hvis du giver din baby en sansebamse før baby er 3 uger, vil de direkte kunne genkende lyden – ikke bare underbevidst.
Da jeg et par år efter jeg fik min søn, fik en datter, gik jeg direkte ud og købte en sansebamse mere (min søn var stadig meget knyttet til sin på det tidspunkt, selvom jeg for længst havde pillet lydboksen ud). Min datter har aldrig sovet uroligt. Om det så lige er hendes sansebamse, eller hun bare sover bedre vides ikke, men jeg har anbefalet hvid støj bamsen til alle jeg kender – og nu også til dig.
Jeg håber det virker lige så godt for dig, som det gjorde for mig!
[…] Du kan læse mere om sansebamser her. […]
[…] en god idé med en god bamse, en natlampe eller en sansebamse (du kan læse mere om sansebamser her). Det skaber tryghed og genkendelighed, og barnet vil derfor have det bedre og nemmere falde i […]