5 perfekte lege til børnefødselsdagen

Dit barn fylder år, og hele klassen skal naturligvis forbi og fejre din guldklumps fødselsdag. Der findes intet i verdenen, du elsker højere end dit barn, og derfor vil du naturligvis gerne gøre dit ypperste for at medvirke til, at dit barn får en helt igennem fantastisk dag. Derfor har du allerede i samråd med dit barn planlagt en børnevenlig menu, der virkelig kæler for ungernes smagsløg. 

Menuen er dog kun et trin på stigen til ’den perfekte fødselsdag’. Et andet trin er sjove aktiviteter i løbet af dagen. Børn elsker at blive aktiveret med fornøjelige lege og konkurrencer, hvorfor du uden tvivl vil kunne tage dit barns fødselsdag til nye højder, hvis du planlægger en eller flere aktiviteter. 

Hvis du mangler lidt ideer og inspiration til den slags, er du landet det helt rette sted. Herunder følger nemlig 5 konkrete forslag til aktiviteter, der uden tvivl vil blive tiljublet af dit barn og klassekammeraterne.

Ståtrold

Ståtrold er den lidt sjovere og mere udfordrende udgave af fangeleg. Legen er rigtig god til flere aldersgrupper, da reglerne er enkle og nemme at forstå. Det er sjovt både at være fanger og dem der skal blive fanget og giver anledning til mange grin.

Legen fungerer således: En person vælges til at være ’fanger’, mens resten tilhører en gruppe, der skal undgå at blive fanget. 

Fra start skal du finde et område, hvor indenfor ungerne kan fanges, og et område, hvor indenfor de har helle. 

Når en person bliver fanget, stiller vedkommende sig med spredte ben samme sted, som vedkommende blev pågrebet. Det er muligt for dem, der endnu er fri, at befri fangede personer ved at kravle igennem deres ben.

Hvornår slutter legen?

Legen slutter enten, når ’fangeren’ er udmattet, eller når vedkommende har fanget alle.

Sækkeløb

En vaskeægte klassiker, som stadigvæk holder den dag i dag. Det gør den af mange forskellige årsager, blandt andet at konkurrencen både er sjov for dem, der p.t. deltager, og dem, der blot kigger på og hepper, da det altid ser ret sjovt ud, når personer kæmper sig frem iført en sæk. 

Legen fungerer således: Lav allerførst en bane på omkring 10-20 meter. Herefter skal du lave hold. Det er vigtigt, at der er lige mange deltagere på hvert hold. Hvis klassen består af omkring 25 personer, giver det mening med 5 hold. 

Hvert hold vælger en person, der skal starte stafetten. Denne person ifører sig en sæk nedefra – du gør dig selv en fordel, hvis du bruger stofsække, da de holder længere – og stiller sig klar ved det startmærke, som du har lavet. 

Når alle holds startere er klar, tæller du ned fra tre og råber konkurrencen i gang. Deltagerne skal, iført sækken, hoppe ned i den ene ende, vende rundt og så tilbage til startmærket igen, hvor de skal overlade deres sække til de næste deltagere, der herefter følger samme procedure. Konkurrencen handler om at komme først, så det hold, hvis deltagere hurtigst kommer i mål, vinder konkurrencen.

Legen slutter, når det næstsidste hold er kommet i mål.

Kapløb på forgiftet jord

Mens de to første forslag refererede til udbredte og kendte lege, vedrører forslag nummer tre en leg, der er gået en smule under radaren, hvilket faktisk er en skam, da der er tale om både en udfordrende og sjov en af slagsen.

Legen forløber således: Til legen skal du bruge en stak magasiner/aviser – det er vigtigt, at de har samme størrelse, hvis det skal være helt retfærdigt for alle. 

Også til denne leg skal du lave en bane med start/mål og et vendepunkt. Derudover skal du lave et par hold, da også denne leg er en stafet, hvor det gælder om at komme først. 

I denne leg bliver børnene dog ikke besværet af en sæk, men derimod af at jorden er ”giftig”. Hver deltager får udleveret to blade/aviser, som vedkommende skal bruge for at undgå at røre jorden. Hvordan en deltager bruger bladene/aviserne, bestemmer personen selv, så der er rig mulighed for at være kreativ.

Hvis en deltager rører jorden, skal han/hun starte forfra. 

Hvis du er i tvivl om, hvor stor banen skal være, kan du selv tage en prøvetur, inden gæsterne kommer.

Legen slutter, når alle deltagere fra det hold, der kommer næstsidst, er kommet i mål.

Limbo 

Fjerde forslag er også, hvad man må kalde en vaskeægte klassiker. Klassikere opstår typisk grundet kvalitet, og det må man også sige, at legen limbo har. Dels på grund af dens høje underholdningsværdi, og fordi stort set alle og enhver kan deltage i legen uden besvær. 

Legen forløber således: Til legen skal du bruge en lige pind – et kosteskaft plejer at være perfekt – samt noget eksotisk musik. 

Det kræver som regel to personer at holde pinden, da denne skal holdes så lige som muligt. Måske har du en kæreste eller en ægtefælle, der kan hjælpe dig. Hvis ikke, finder du sikkert på noget. 

Du og din hjælper starter med at holde pinden i en højde, hvor samtlige elever fra klassen ubesværet kan komme under. Når alle elever er kommet under, sænkes højden, så det bliver sværere at komme under næste tur. Således fortsætter det, hver gang alle har haft et forsøg til at komme under i en given højde. 

Når man skal under pinden uden at røre denne, er det tilladt at læne sig bagover. Det er hverken tilladt at læne sig forover eller gå ned i knæ, så vær på vagt! 

Hvis en deltager støder mod pinden, er han/hun ude af legen og må tage plads på sidelinjen, hvor han/hun kan nyde musikken og heppe på de andre.

Legen slutter, når den sidste deltager støder mod pinden. 

Stafet med æg på ske 

Vores sidste bud på en perfekt leg til børnefødselsdagen er ’stafet med æg på ske’, som også kan betegnes som en decideret klassiker. 

Børne legen æggeløb

Legen forløber således: Til legen skal du bruge en stak skeer og æg. Derudover skal du – også til denne leg – opmåle en bane og inddele ungerne i hold. Hvert hold vælger en person, der skal starte stafetten.

Alle startere placerer et æg på deres udleverede skes hoved og stiller sig til klar til start. Når du har råbt dysten i gang, skal deltagerne op til banens vendepunkt og tilbage igen så hurtigt som muligt uden at tabe ægget. Hvis man taber ægget, skal man starte forfra.

Når en deltager er kommet godt og sikkert i mål, overleveres ægget til næste deltager i rækken, og sådan fortsætter det, indtil alle deltagere er kommet i mål.

Det hold, der først får alle deltagere igennem hele banen, vinder, men dysten afsluttes først, når alle deltagere på det hold, der slutter næstsidst, er kommet i mål.

En bonusleg 

Vi sagde indledningsvist, at vi havde 5 aktivitetsforslag til dig, men vi er i godt humør og gavmilde, hvorfor du lige får et sjette forslag med på falderebet. Bonusforslaget til en perfekt aktivitet til en børnefødselsdag er – trommehvirvel – SKATTEJAGT! 

Faktisk findes der allerede en artikel om denne aktivitet på vores blog. I denne artikel kan du finde alverdens skarpe tips og tricks til at holde den perfekte skattejagt. Er din nysgerrighed vakt, kan du finde artiklen her.

Tak til Babyhelp.dk

Ovenstående artikel er produceret i samarbejde med folkene fra Babyhelp.dk. Her du finder alverdens guides til alt fra de bedste vugger og babynests til babydyner og vikler. 

About Trine Hjortshøj

Mor til 3 skønne børn og stolt medlem af Børn i balance familien!

Følg Børn i balance

Kom og mød mig og holdet bag Børn i balance. Vidste du f.eks at Børn i balance er familiedrevet? Find ud af hvem vi er og meget mere her:

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.