Baby vil ikke sove !?

Min baby vil ikke sove, men det vil JEG!

… hvad filen gør jeg, når jeg tredje uge i træk bliver vækket 10 gange om natten af baby gråd?

… eller hvad gør jeg når mit 2-årige barn ikke vil sove, eller vågner flere gange hver nat?

Mødre og fædre er uden tvivl de bedste eksempler på superhelte jeg kan komme på. Det er ikke fordi jeg selv er mor jeg siger det – tro mig, jeg kunne ellers virkelig godt have brugt den opfattelse af mig selv, da mine rollinger havde søvn problemer!

Mor eller far – du kan godt!

stjerne lyskæde

Hyggelige natlamper og lydkæder kan hjælpe på babys tryghed og dermed nattesøvn

Jeg følte lidt at jeg levede som en zombie – gik rundt i min egen lidt tågede verden, havde absolut ingen anelse om hvad der skete ude i verden eller hvornår jeg sidst havde havde drukket andet end kaffe. Helt ærligt, så følte jeg mig ikke som en super god mor. Jeg klarede mig da igennem, men det der overskud? Min baby vil ikke sove – mit overskud var ikke-eksisterende!

Der skulle simpelthen en anden (uden børn selvfølgelig) til at ændre min opfattelse af mig selv, mit selvværd. Kommentarer som “jeg kunne aldrig fungere uden mindst 6 timers søvn”, “hvordan overlever du dog på 3 timers søvn?” (de var i øvrigt delt op, så jeg max sov 1 time ad gangen) eller “hvordan har du overskud til at bage til sommerfesten, når du ikke sover om natten?”, begyndte at ændre min opfattelse af mig selv.

Min baby vil ikke sove, men jeg klarer det!

Nusseklud til baby vil ikke sove

Mange børn føler stor tryghed ved at blive svøbt – stofbleer og nusseklude er en god løsning!

Ja, jeg havde ikke sovet mere end 3 timer (med afbrydelser) i, i hvert fald 5 måneder (2 børn med sove problemer samtidig er ikke en god kombination!). Men jeg stod op om morgenen, smurte madpakke, afleverede i børnehave og vuggestue – tog på arbejde og udførte mit job, hentede børn, vaskede tøj, lavede mad og gjorde rent (flere af tingene gentaget et par gange) og startede forfra næste dag. Jeg legede med mine børn, gik på legeplads med dem og hyggede med dem. Og så slog det mig. Jeg havde jo netop overskud! Overskud til at gøre alt det, jeg egentlig tog som en selvfølge. Og bagte kage til sommerfesten. Vi mødre er de bedste i verden til at negligere os selv. Og til at glemme os selv.

Men jeg ved du er en superhelt! Uanset hvor mange timer du har sovet om natten og uanset hvor langt dit overskud rækker! Rækker det til at stå op, trække i en morgenkåbe og lægge dig ind på sofaen, betyder det at du har klaret dig igennem natten – og du gør det igen i nat!

De bedste hilsner fra en mor, der nyder endelig at kunne sove om natten og endelig kan se det hele i et større tiltrængt perspektiv

P.s. hvordan får jeg min baby til at sove?

Du kan læse med her hvad jeg gjorde – både med hensyn til når baby ikke vil sove og hvad jeg gjorde for at holde mig selv ovenpå.

About Trine Hjortshøj

Mor til 3 skønne børn og stolt medlem af Børn i balance familien!

Følg Børn i balance

Kom og mød mig og holdet bag Børn i balance. Vidste du f.eks at Børn i balance er familiedrevet? Find ud af hvem vi er og meget mere her:

, , ,

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.