Børnesikring af hjemmet – Det skal du gøre

Så snart dit lille barn begynder at kravle og kunne bevæge sig frit rundt i hjemmet, finder du ret hurtigt ud af at børnesikring af skabe, skuffer, bordkanter mm. er en rigtig god idé! Læs med her, hvor vi guider dig til en god børnesikring af hjemmet.

Dit barn er nysgerrig, og skal ud og opdage verden, og der er ikke en hylde, skab eller skuffe, som ikke vil blive tømt, hvis altså muligheden er der. Men det er altså ikke pga. udsigten til et rodet hjem, at du skal børnesikre. Og lad os bare slå fast, at med et lille barn i huset, så er der nok allerede godt rodet længe inden barnet begynder at kravle ?

Børnesikring af skabe og skuffer

Én ting er at skabe og skuffer er spændende at tømme, og at indholdet helt sikkert er en fest at lege med. En anden ting er at balance, afstandsbedømmelse og reflekser endnu ikke er helt på plads. Og så lige det med at meget køkkenudstyr f.eks absolut ikke egner sig som legetøj.

Billedet viser indvendig børnesikring af et skab
Smart børnesikring på indersiden af skabe.

Skuffer og skabe der lukker over et par børnefingre er heller ikke en sjov oplevelse, hverken for barn eller forældre! Med en sikkerheds lås sikrer du at barnet ikke kan åbne skabe og skuffer, og få fat i indholdet. En sikkerheds lås monteres som regel på indersiden, så den ikke er synlig.

Med en usynlig frem for en synlig sikkerhedslås, lærer du også dit barn er man ikke må rode i nogen skuffer og skabe, og altså ikke at det kun gælder dem hvor man kan se låsen.

Dørstopper på dørene

Dørsopperen happy fingers
Happy fingers dørstopperen, som kan drejes.

Også her er det de klemte fingre, vi har i baghovedet. Hvis barnet f.eks har lært at åbne og lukke døre, men ikke er stor nok til helt at kontrollere handlingen, kan det hurtigt gå galt. Derudover er gennemtræk også skyldig i at smække døre uden varsel. Nogle dørstoppere sættes på gulvet, hvilket er mest praktisk hvis døren er åben det meste af tiden. Skal den lukkes dagligt, er en dørstopper som sidder mere i øjenhøjde for den voksne klart mere praktisk.

En sjov løsning på dette kan være Happy fingers dørstopperen på billedet. Den sættes på døren med en klisterpude. Når døren skal lukkes, kan den sjove hånd drejes ind over døren. En mere diskret løsning er dørstopperen fra Reer, som sættes på siden eller ovenpå døren, når den ikke må lukke. Denne sættes ikke fast med nogen form for værktøj eller klister, og kan derfor også nemt tages af igen.

Skridsikring af trapper

Børnesikring af trapper er måske ikke det første du tænker på når hjemmet skal børnesikres. Du sætter et gitter op og så er den klaret. Men skridsikring er en rigtig god idé når barnet selv begynder at kunne gå op og ned ad trappen. Du kan skridsikre en trappe med en stribe skridsikker tape på hvert trin. Har du en glat trappe er skridsikring ikke kun smart hvis der er børn i huset. Trappen er nemlig en hyppig vært for skrid- og faldulykker i hjemmet.

Børnesikring af stikkontakter

En stikkontakt i alle højder og hjørner er super, når der skal sættes lamper op og trækkes strøm til diverse ting. Men hvis de ikke alle sammen tages i brug, er det rigtig nemt at glemme hvor de befinder sig. Derfor er det en rigtig god idé, lige at kigge i hjørner og lavt på væggene i hjemmet, når der skal babysikres.

En ubrugt stikkontakt i børnehøjde er en skidt idé, da fingre og legetøj, hurtigt finder frem til sådan en. Sørg derfor for at alle stikkontakter lukkes med en sikring f.eks som denne. Og skulle du så alligevel få brug for stikkontakten til en ny lampe, så pilles sikringen nemt ud igen.

Hjørnebeskyttere til skarpe kanter og hjørner

Barn der kravler tæt ved en bordkant med hjørnebeskyttelse.
Kanterne på borde sikres med hjørnebeskyttere

Hjørnerne på specielt spise- og sofaborde er som fælder for barnet. De er i hovedhøjde, og så står bordene ofte et sted hvor barnet enten opholder sig, eller går/kravler forbi ofte. Det er derfor en virkelig god idé at sætte hjørnebeskyttelse på, så barnet ikke rammes af en skarp kant, hvis hovedet alligevel kommer for tæt på. En hjørnebeskyttelse som denne transparente version er smart, da den udover at være selvklæbende, heller ikke påkalder sig meget opmærksomhed.

Andet børnesikring til hjemmet

Dit hjem bør nu være sikret godt, og klar til at slippe dit nysgerrige barn løst. Dog er der stadig to elementer af børnesikring jeg gerne vil nævne for dig; nøglespærre og sikkerhedstesteren til legetøj.

En nøglespærre kan bruges i døre for at undgå at barnet kommer til at spærre sig selv inde. Når nøglespærren er monteret, kan barnet ikke låse sig inde, f.eks på badeværelset eller soveværelset.

Sikkerhedstesteren er til dig der gerne vil tjekke legetøj, små dekorationer eller andre ting i hjemmet for, om de kan udgøre en kvælningsfare for barnet. Specielt for dig der har børn under 3 år, kan denne være god at have. I den alder opdager børn verden omkring dem, og lærer mange ting at kende, bl.a. ved at tage dem i munden. Med sikkerhedstesteren, kan du få sørge for at alt for små ting, flyttes ud af barnets rækkevidde.

Nu er du klar til at komme i gang med at babysikre hjemmet! Du finder alt hvad du skal bruge for at gøre dit hjem klar til en lille krudtugles opdagelser her>>

Rigtig god fornøjelse!

Følg Børn i balance

Kom og mød mig og holdet bag Børn i balance. Vidste du f.eks at Børn i balance er familiedrevet? Find ud af hvem vi er og meget mere her:

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.