DIY kikkert til børn af toiletruller

Opskrift på DIY kikkert til børn. Noget af det bedste jeg ved, er at lave noget sjovt og brugbart af ingenting – rester, gamle ting, genbrugsting. Jeg har en masse ting i gemmerne, men denne kikkert til børn er kun lavet af to toiletruller og 2 små stykker stof. Min søn elsker den og bruger den flittigt til en masse lege, og så er den super nem!

Det skal du bruge:

  • To toiletruller
  • To stykker stof (Kan sagtens være samme slags)
  • En saks
  • Lim (limpistol er bedst, men superlim eller anden holdbar lim er også fin)

Nemt og kreativt DIY projekt til børn

Start med toiletrullerne og lig dem på stoffet, så du kan måle hvor stort stoffet skal være. Klip gerne stoffet lidt højere, så kanten kan komme ind i rullen. Giv derefter toiletrullerne lim hele vejen rundt, næsten øverst, nederst og i midten. Når du har sat stoffet hele vejen rundt, limer du kanten indvendig i rullerne og bukker stoffet ind i.

Når limen er nogenlunde tør, limer du de to toiletruller fast til hinanden (for mere stabilitet).

Herefter tager du det andet stykke stof. Læg stoffet om toiletrullerne så du får hele længden med, før du klipper. Stoffet må meget gerne nå længere rundt, så det også kan sættes fast på sig selv.

Så skal stoffet limes på kikkerten. Sørg for at det sidder godt til, så går det ikke så let i stykker.

Og så er det legetid!

Vær kreativ med børnene

Det stykke stof jeg har brugt til kikkerten er fra de gamle gemmer, hvor min søn selv har valgt hans favorit. Men du kan nemt skabe mere legeværdi i kikkerten ved at lave den i et tema, f.eks pirat/sørøver eller med enhjørningepynt – kun fantasien sætter grænser!

DIY kikkert – Hvad kan man ellers bruge toiletruller til?

Vores pinterest er fuld af gode idéer til hvad du ellers kan bruge toiletruller til – sjove dyr, halloween eller jule tema, eller tilbehør til de lidt større børn. Se dem alle på vores Pinterest.


About Trine Hjortshøj

Mor til 3 skønne børn og stolt medlem af Børn i balance familien!

Følg Børn i balance

Kom og mød mig og holdet bag Børn i balance. Vidste du f.eks at Børn i balance er familiedrevet? Find ud af hvem vi er og meget mere her:

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.