Intet overgår løbecykler til motorikken

Puky løbecykler

Puky løbecykel

Løbecykler

En løbecykel er en 2 hjulet cykel uden pedaler.

Inden for motorisk legetøj til børn, tror jeg ikke at der i nyere tid er opfundet noget som overgår en løbecykel. Et fantastisk stykke legetøj som samtidig er fantastisk til at styrke børnenes motorik, ligevægt, koordination og balance.

Løbecykler kan bruges allerede fra omkring 2 års alderen. Det er vigtigt at få en løbecykel som passer til barnet. Passer cyklen ikke til barnet, kommer den bare til at stå ubrugt hen.

Det betyder meget for barnet at det er dem der styrer cyklen og ikke omvendt. Ligeledes er det vigtigt at købe en cykel som kan justeres i højden for saddel og styr. Se guide til at finde den helt rigtige størrelse her.

Det er vigtigt at barnet kan nå jorden med flad fod på begge sider når det sidder på sadlen. Til de helt små børn er det vigtigt at der er en så lav indstigning som muligt så det er nemt at komme af og på. Håndbremse er fuldstændig unødvendig på løbecykler til de helt små, da den bare distraherer og børnene instinktivt bruger benene til at bremse med.

En løbecykel gør at man kan springe støttehjulene på en rigtig cykel over.

Cykler med støttehjul gør nemlig ikke noget godt for børnenes balance. Prøv bare at kigge dig omkring.  De fleste børn hænger på cyklen til den ene side, og sådan kan man som bekendt ikke få balancen og køre på en 2 hjulet cykel med pedaler. Løbecyklen gør at barnet skal holde sig oprejst, så der skal arbejdes med hele kroppen for at det kan lykkes at komme fremad. På løbecyklen skal barnet sætte fra med benene, koordinere arme og ben og styre uden om de forhindringer som mødes på cykelvejen.

Jeg kan anbefale Puky løbecykler. De opfylder alle krav, er GS godkendt, solide, fås i mange størrelser og med masser af tilbehør som fx ringeklokker, cykelhjelme, bæreseler, kurve og styrtasker.

Pædagog og ejer af

Børn i balance

Jette Hjortshøj

Puky cykelhjelm

Puky cykelhjelm

Følg Børn i balance

Kom og mød mig og holdet bag Børn i balance. Vidste du f.eks at Børn i balance er familiedrevet? Find ud af hvem vi er og meget mere her:

, ,

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.