Opskrift på grov pizzadej

Opskrift på grov pizzadej

Sådan ser det ud, når Noah får lov at pynte pizzaen helt selv

Sådan ser det ud, når Noah får lov at pynte pizzaen helt selv

Vi har været mange opskrifter på pizzadej igennem herhjemme, men har nu endelig fundet vores favorit! Den er nemlig grov og lækker OG super nem at arbejde med. Den kan nemt rulles helt tynd, så dejen bliver sprød – uden at blive tør og kedelig.

Jeg laver altid dobbelt portion, mens jeg alligevel er igang. Den del jeg ikke skal bruge, ruller jeg ud til minipizzaer og kommer i fryseren. Så er det virkelig nemt at lave pizza en anden gang, hvor overskuddet måske ikke er så stort.

Dejen er nok til 2 store pizzaer eller 12 minipizzaer.

 

Pizzadej:

2½ dl. vand

15 gr. gær

2 tsk. salt

2½ spsk. olivenolie

1 dl. grahamsmel

1 dl. fuldkornsmel

5 dl. hvedemel

Der er meget sjovere at hjælpe til, hvis man har det rigtige udstyr

Der er meget sjovere at hjælpe til, hvis man har det rigtige udstyr

Rør gæren ud i vandet og tilsæt olivenolie og salt.

Si melet lidt ad gangen ned i vandet, men du rører godt.

Ælt godt igennem.

Form dejen til boller (antal boller efter hvor mange pizzaer du vil lave)

 

Dejen stillen på køl i køleskab i ca. 3 timer. (De kan sagtens tåle mere, hvis du vil være i rigtig god tid)

 

Så er det igang med at rulle dem ud. Når du har udrullet dem, skal de pyntes med alverdens lækkerier.

De skal have ca. 10-12 minutter i en forvarmet ovn på 200 grader. Hold øje med dem.

 

Bon appetit!

About Trine Hjortshøj

Mor til 3 skønne børn og stolt medlem af Børn i balance familien!

Følg Børn i balance

Kom og mød mig og holdet bag Børn i balance. Vidste du f.eks at Børn i balance er familiedrevet? Find ud af hvem vi er og meget mere her:

, ,

Trackbacks/Pingbacks

  1. Hvad skal vi lave i efterårsferien? - Børn i balance - Blog - 29. september 2014

    […] du finde opskrift på kanelsnegle her, opskrift på pizzasnegle her, opskrift på pølsehorn her og opskrift på grov pizzadej her. Kagerulle til leg og bagning, finder du […]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.