Rulleskøjter – Derfor er de så populære

Rulleskøjter er populære, både blandt børn og voksne. Det ses f.eks i fænomenet Friday Night Skate i Købehavn, hvor der hvert år arrangeres ture for folk i alle aldre, rundt i Københavns gader.

Men der er altså også mange gode grunde til at finde rulleskøjterne frem, både for dig og dit barn. Har dit barn endnu ikke et par så læs med her, for det er et vidundermiddel for dit barns grovmotorik.

3 gode grunde til at dit barn skal have rulleskøjter

Smarte side by side rulleskoejter
Rulleskøjter styrker grovmotorik og balance.

De styrker balance og grovmotorik

Det kræver lidt øvelse og teknik at få fart på. Når barnet står på det ene ben og skubber fremad med det andet, styrkes muskulaturen i hele kroppen. Dette er kernen i træning af grundmotorikken: nemlig at hele kroppens muskulatur styrkes. En god motorik er vigtig for dit barn, da denne kan have indflydelse på alt fra barnets selvtillid til deres energi niveau.

Noget til alle sværhedsgrader

Der er umådeligt mange måder at køre på rulleskøjter på. Alt efter barnets niveau kan der nemlig laves udfordringer. Hvem kan rulle 50 meter hurtigst (en disciplin jeg selv har lavet meget, på parkeringspladsen ved mit barndomshjem). Når der skal lidt mere sværhedsgrad på kan der køres slalom og når det skal være avanceret måske et hop?

En familie aktivitet

Måske er du som forældre ikke selv super klar på rulleskøjterne, men derfor kan i stadig få en familie aktivitet ud af børnenes rulleskøjter. Er du f.eks en af de rigtig mange danskere, som løber/går/cykler ture, så er det ideelt at gøre det sammen med dit barn på rulleskøjter.

Justerbare rulleskøjter til børn

Børns fødder har fart på, og det kan godt virke lidt afskrækkende at se på rulleskøjter til de hurtigvoksende fødder. Frygt ej dog, de fleste (hvis ikke alle) rulleskøjter til børn er nemlig justerbare og kan derfor bruges år efter år. Se bare her hvor nemt det er at justere størrelsen:

Så nemt er det at justere størrelsen på børnerulleskøjter

Side-by-side eller inliners

Du kender nok både til rulleskøjter hvor hjulene sidder på rad og række, nemlig inliners, og side by side rulleskøjter, hvor hjulene sider to og to ved siden af hinanden. For voksne er det ofte en smagssag om det er den ene eller den anden type der er at fortrække.

Til børn kan det være en fordel at starte med et par side by side rulleskøjter. Hjulenes placering, gør det nemmere for barnet at holde balancen, mens det grundlæggende læres. Inlinere er bedst når der er kommet lidt fart på, og balancen ikke er helt så udfordret.

Syde by side og inliners
Der er forskellige fordele ved Side by side og inliner rulleskøjter.

Uanset hvilken slags der er bedste for dit barn, så håber jeg du er blevet inspireret lidt herfra.

God fornøjelse!

PS. Er der stadig nogle år til at dit barn er klar til tulleskøjter? Så er en løbecykel måske mere sagen. Du kan læse mere om løbecykler her.

Følg Børn i balance

Kom og mød mig og holdet bag Børn i balance. Vidste du f.eks at Børn i balance er familiedrevet? Find ud af hvem vi er og meget mere her:

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.